FÅ VM-DEBUT
Er der forskel på oplevelsen, når man får udendørs VM-debut i 20’erne eller i 40’erne? Blandt Danmarks 12 skytter til verdensmesterskaberne i Mexico var to VM-debutanter blandt recurveskytterne. Her fortæller Aske Halskov og Steffen Thorkildsen, hvordan det føles at debutere til VM.
Sådan føles det at...
Jakob Wärme Lykke
World Archery
SOM 21-ÅRIG
Fortalt af Aske Halskov
21 år, Aalborg Bueskyttelaug
”Jeg havde forberedt mig frem mod VM med en høj træningsmængde og stor fokus på min teknik og rytme i skuddene. Jeg havde også brugt en del tid på at få afstemt mine forventninger og mål, både med mig selv, men også med træner og sportspsykolog.”
”Det var en helt fantastisk oplevelse at være med til VM; det var utroligt fedt at prøve at skyde til sådan et mesterskab – rammerne var meget større, end jeg har prøvet før. Det var også spændende at se og opleve lidt af Mexico, da det jo er en helt anden verden, end jeg er vant til.”
”Jeg var utroligt spændt på at skyde den første pil. Det var en speciel følelse, da jeg endelig stod der og skulle til at skyde – det var det her, den sidste lange tids træning havde ledt op til. Det var en fed følelse at sende den første pil afsted – så var vi endelig i gang.”
”Kvalifikationen var en stor udfordring for mig rent mentalt. Hele opsætningen omkring så stort et stævne og alle de store skytter, som også var der, var lidt overvældende. Men jeg havde en plan for, hvordan jeg gerne ville skyde kvalifikationen, og den arbejdede jeg hårdt efter. Jeg syntes, at det gik godt med at følge planen, dog ikke perfekt.”
”Min finaleskydning var en kæmpe succesoplevelse for mig. Jeg fulgte min plan 100 procent og gav alt, hvad jeg havde. Jeg skød godt, men desværre skød min modstander bedre. Jeg var selvfølgelig enormt skuffet over at tabe, specielt da jeg var så tæt på. Men samtidig var jeg også rigtig tilfreds med mig selv, da jeg vidste, at jeg havde givet alt, hvad jeg kunne. Så jeg kunne gå derfra med oprejst pande. Det var så slutningen på min VM-turnering.”
”Jeg tager en masse erfaringer og gode oplevelser sammen med nogle gode holdkammerater og team med mig hjem. Jeg har lært meget omkring, hvordan jeg skal arbejde med mig selv mentalt under store turneringer som denne, så jeg føler mig meget bedre rustet til næste gang. Det var en fed tur, og jeg er helt klar på at tage af sted igen.”
SOM 48-ÅRIG
Fortalt af Steffen Thorkildsen
48 år, Arcus
”Jeg havde forberedt mig på samme måde, som jeg har forberedt mig frem mod andre World Cups; med en god træningsmængde. Specielt frem mod VM lavede jeg en del konditræning for at være bedre forberedt til den tynde luft, der er i Mexico City.”
”Det var godt at være med til VM. Atmosfæren var meget den samme som til World Cups, skytterne og setuppet er meget det samme, men større. Alle var meget koncentrerede om at skulle skyde, og stemningen er positiv.”
”Jeg var meget fokuseret på den første pil for at komme godt i gang med VM. Generelt fokuserede jeg på at bevare det flow, jeg havde fået i opvarmningen, når det gjaldt.”
”Kvalifikationen gik stille og roligt. Jeg havde nogle enkelte møgskud undervejs, men overordnet var jeg meget godt tilfreds med resultatet. Der var lidt vind på banen, som påvirkede pilene lidt mere, end jeg havde forventet i den tynde luft. Men det var til at overkomme. Kvalifikationen var rimeligt hurtigt overstået, da vi skød vi i ét hold. Det hele tog vel kun et par timer.”
”I min første match mødte jeg en skytte fra Kasakhstan, der var blevet nummer 16 i kvalifikationen. Han skød rigtig godt og ramte ikke udenfor den gule på noget tidspunkt. Jeg tabte desværre. Det var det VM, da det ikke lykkedes os at kvalificere os i holdkonkurrencen. Men det føltes faktisk ok. Med den modstander havde jeg forventet en ulige kamp, når man havde set, hvordan han skød i kvalifikationen. Han lavede også en rigtig høj score i vores match, så min verden brød ikke sammen, da jeg røg ud.”
”Jeg tager det med mig, at mine forberedelser havde været så gode som overhovedet muligt. Der er ikke noget, jeg ville ændre dér. Det var en rar følelse at have forberedt mig så godt muligt, og der ikke var noget, jeg ville ændre eller gøre anderledes bagefter.”
