AT STÅ SAMMEN
Det begyndte i smug tilbage i 2014. Første udgave af den internationale sportsevent for skadede soldater, Invictius Games, var overstået, og det var igen blevet hverdag i Danmark. Stævnekalenderen bød på det ene stævne efter det andet. Men ikke alt foregik helt efter spillereglerne til stævnerne.
NÅR DET BETYDER ALVERDEN
Jakob Wärme Lykke
Privat
En lille gruppe skytter fra forskellige klubber på Sjælland gjorde noget, de ikke måtte. Selvom de kom fra forskellige klubber, stillede de op for Københavns Bueskyttelaug til stævnerne.
Sådan havde det forløbet i flere år. Folk havde set gennem fingrene med det. Men på et tidspunkt kom en af skytterne til at stille op i en klubtrøje fra en anden klub. Så gik den ikke længere.
Med udsigten til ikke længere at måtte stå sammen til stævnerne skulle der gøres noget for de involverede skytter. Det var det, de ville. Stå sammen. Kimen til Veteranernes Bueskyttelaug var sået.
Langt tilløb til 5 minutters klubstiftelse
Men der skete ikke noget. Intet begyndte at spire. En gruppe havde ellers sat sig sammen for at få ændret på det. En af ideerne var at lave en forening gennem Forsvaret, så der var en forening, man kunne trække på.
Men tiden gik. Dage blev til uger. Uger blev til måneder. Og kalenderåret skiftede flere gange.
I november 2017 skete der så endelig noget. Gruppen besluttede, at nu skulle det være. De satte sig ned, og 5 minutter senere havde de lavet foreningen Veteranernes Bueskyttelaug.
”Vi havde trukket den i så lang tid, fordi vi troede, at det krævede en masse tilladelser og papirarbejde for at få det i gang. Det magtede vi ikke. Så snakkede jeg med Kenn Romme fra forbundet, der forklarede, hvor let det var, og så havde vi en forening. Det tog ikke særlig lang tid, fandt vi ud af,” siger Jesper André Borch Madsen, der er formand for Veteranernes Bueskyttelaug.
Foreningen er speciel i den forstand, at dens medlemmer hver har deres hovedklubber, som de træner i og er fuldt betalende medlemmer af. Derudover har de nu også deres egen klub, hvor de betaler kontingent, svarende til det kontingent som klubben skal afregne til Bueskydning Danmark ved medlemsindberetningen. Derved kan de stå sammen til stævner.
En fryd at være en forening
Veteranernes Bueskyttelaug tæller i dag 10 medlemmer, alle skadede soldater, som har været med siden Invictus Games i London. Klubben har skaffet fire sponsorer, så medlemmerne nu har fået klubtøj og kan reklamere for sig selv, når de står ude til stævnerne.
”Så står vi ikke bare sammen, andre kan også se, at vi hører sammen,” som Jesper André Borch Madsen siger.
”Vores hovedmål er, at vores medlemmer skal være 100 procent ude i de civile klubber og have deres medlemskab der, hvor de træner. Det eneste vi står for er, at de har skydenummeret hos os, så de står sammen med os veteranerne til stævner,” siger han.
Som en forening er Veteranernes Bueskyttelaug nu begyndt at søge fonde og sponsorer, så de kan gøre ting for andre veteraner, som ikke har så mange penge at gøre godt med.
Det hjælper at stå sammen
Medlemmerne af Veteranernes Bueskyttelaug er krigsveteraner. Og for dem handler det i bund og grund om at stå sammen. I mere end en forstand.
For der er forskel på at stå til en træning i den lokale klub, hvor man kender de folk – og pludselig skulle ud til stævner, hvor der er 60 nye mennesker.
Det havde der været meget frygt forbundet ved for mange af skytterne, fortæller Jesper André Borch Madsen. Veteranerne havde ikke følt, at de var klar til at skyde stævner, men de kunne godt skyde i klubben uden problemer.
”Mange af de veteraner, som har været ude at skyde. Jamen, hvis det ikke er, som det plejer at være, hvis det ikke er faste, trygge rammer, så er der mange af dem, der har det meget stramt med at tage til stævner,” siger han.
”Når de pludselig ved, at der er en del veteraner, som stiller op til stævnerne, og vi gennem vores forening står sammen og hjælper og støtter hinanden, så krydser de grænser, der ellers har blokeret for, at de ville have gjort det,” siger Jesper André Borch Madsen.
”I og med at vi nu har vores egen forening, så sørger stævnearrangørerne for, at vi står – ikke klods op ad hinanden – men inden for få meter, sådan så vi altid kan have øjenkontakt med hinanden og sørge for, at dem, som har det skidt, kan føle sig trygge,” siger han.
Og det betyder alverden for de skadede soldater.
”Vi har en veteran, som er meget ramt. Da han startede, stod han og rystede og krummede sig helt sammen til stævner – selvom andre veteraner var tæt på,” siger Jesper André Borch Madsen.
”Med det nye tilhørsforhold i Veteranernes Bueskyttelaug ved han, hvordan det fungerer og skal bare vænne sig til, hvis vi står lidt skævt af hinanden. Nu møder han op, skyder og fuldfører – han har rykket sig fra 1 til 10 ved, at vi har sørget for, at vi har gået og stået sammen,” siger han.
”Veteranerne får styrket deres selvværd og klarer de forskellige pressede situationer, som kan opstå til et stævne,” siger Jesper André Borch Madsen
”Vi kan se, at det har en effekt. Og det er hovedmålet med vores forening,” siger han.
Der er dog stadig udfordringer.
”Vi vil gerne være ude i de civile klubber, men det er ikke altid nok, fordi der ikke altid er andre, vi kan læne os op ad,” siger Jesper André Borch Madsen.
”Når vi står ude blandt ’normale’, civile mennesker, føler vi os udenfor, fordi vi har vores sygdom at slås med. Men står vi lige pludselig flere veteraner sammen, føler vi os mere sikre, for vi ved, at vi har en, der er ligeværdig med os selv. Så står vi ikke alene med den frygt for vores sygdom til diverse stævner,” siger han og vender tilbage til begyndelsen, hvor det hele begyndte i smug:
”Det har hjulpet os ekstremt meget, at vi har gjort det på denne måde. Og det har styrket os endnu mere, efter at vi åbnede foreningen, så vi kan gøre de ting, som vi gjorde lidt i smug i starten, indtil vi blev opdaget,” siger han.
”Så det var kun en god ting, at vi blev opdaget. Var vi ikke det, havde vi ikke startet en forening og ikke fået det samme sammenhold, som vi har nu.”
Veteranernes Bueskyttelaug er åben for alle.
”Veteranerne får styrket deres selvværd og klarer de forskellige pressede situationer, som kan opstå til et stævne.” - Jesper André Borch Madsen
