top of page

MED EM FOR ØJE…

EM i Legnica i Polen står for døren. Fra den 28. august til den 1. september de rød-hvide farver og titler forsvares. Bliv klogere på de danske skytters ambitioner og deres medaljefavoritter.

EURO16_B16_8992.jpg
document-symbol-with-text-lines.png
camera.png

Jakob Wärme Lykke

World Archery 

Maja Jager

”Jeg føler mig relativt godt skydende. Jeg ser frem til at komme ud og skyde turnering igen, forhåbentlig med højt niveau.” 


”Mine personlige ambitioner er at gå ud og levere en solid præstation med forhåbentlig en god kval og nogle gode finaler. Det bliver afgørende, at jeg får managed formen og fysikken før og under turneringen.”


”Hvem der er favorit? Den er svær, men Lisa Unruh fra Tyskland har haft nogle gode turneringer på det sidste (sølv ved Rio), og så er der også altid russiske Ksenia Perova, man skal holde øje med.”

Johan Weiss

”Denne sæson har være en smule svingende, men jeg føler mig generelt godt skydende nu her. Jeg ser som altid frem mod at konkurrere mod nogle af de bedste bueskytter i verden.”


”Jeg håber at præstere op til mit niveau, og så må vi se hvad det rækker til. Lige nu handler det om at lave gode forberedelser frem mod EM, hvilket bl.a. indebærer at sørge for, at kroppen er godt restitueret, så jeg kan holdet høj kvalitet i træningen.”


”Steve Wijler fra Holland er favorit til at vinde. Men det er et tæt løb med mange gode europæiske skytter i år.”

Anne Marie Laursen

”Min sæson i år har været lidt speciel, fordi jeg frem til 1. juli har givet mit job førsteprioritet. Det betyder, at jeg ikke har trænet og deltaget i internationale konkurrencer i samme omfang som tidligere.” 


”Mine resultater har indtil nu i år ikke været helt, som jeg havde håbet på, men jeg har en god træningsplan frem mod EM, og jeg håber på, det giver den ønskede form, når jeg står til EM.”

Martin Damsbo

”Jeg syntes, at formen er godt på plads. Vi har haft fantastisk sommervejr i år til at kunne skyde en masse. Derfor håber jeg også på godt vejr til EM. Hvis vejret er godt, kan man skyde ordentligt med bue, og humøret er bedre på linjen.”


”Det lyder måske lidt kedeligt, men jeg ser nok bare mest frem til at komme ud og konkurrere igen internationalt. Det er altid en fornøjelse at komme ud og se nye baner og møde de samme venner og skytter igen, som man tidligere på året har mødt.”

 
”Personlige ambitioner er altid god bueskydning. Man kan være heldig og uheldig på den sidste millimeter i bueskydning, så selvom man skyder godt, så er der en, som kan skyde lidt bedre. Men hvis skydningen er god, så er jeg glad. Hvis jeg skal sætte et resultatmål på, så må det være top 6 individuelt og en top 4 i hold.”


”Topfavoritter må helt sikkert være vores egen Stephan Hansen og Mike Schloesser fra Holland, de er fantastisk skydende for tiden.”

Tanja Jensen

”Skydningen kører, som den skal. Der har været en del stævner her på det sidste, så det bliver dejligt at være hjemme i Danmark og kunne fokusere på EM.” 


”Det er altid fedt at være ude at rejse med landsholdet. Sammenholdet gør, at vi altid har det sjovt, også selvom dagene nogle gange kan blive lidt lange.” 
 

”Min ambition for EM er at gå hele vejen.”  
 

”Der er rigtig mange dygtige kvinder inden for bueskydning lige nu, så de er alle lige store konkurrenter.”

Stephan Hansen

”Jeg skyder ganske fint pt. Jeg har haft nogle gode stævner med højt niveau. Jeg føler mig rigtig klar til gøre mit bedste for at blive europamester igen. Jeg har haft mange stævner denne sæson, men føler mig stadig fuldt motiveret og klar.”


”Jeg ser mest frem til stævnet begynder. Jeg glæder mig til at konkurrere igen mod de bedste i Europa.”


”Jeg håber på at tage en medalje og føler, at jeg sagens kan gøre det. Skal det lykkes, er det afgørende at holde fokus alle dagene.”


”Jeg vil aldrig mene nogen andre har større chancer end mig.”

Andreas Darum

”Jeg føler mig godt skydende for tiden og har trods meget arbejde stadig fokus på min træning og mine mål.”


”Jeg ser frem til at se noget god skydning og forhåbentlig komme i nogen gode matches og være sammen med en masse skytter, jeg ikke ser så tit.”

 
”Ambitionen er altid at komme så langt som muligt, så jeg går efter en stabil score. Det handler om at få en god start, så jeg hurtigt finder den gode rytme.”


”Mike Schloesser fra Holland er aldrig et dårligt bud eller Sebastien Peineau.  Med det felt, der stiller op, synes jeg, at der er mange mulige medaljekandidater. Men hvis ikke jeg selv, så vil det jo altid være lækkert, hvis en dansker tog titlen. Stephan Hansen er helt sikkert også klar.”

Erika Damsbo

”Jeg har skudt godt de sidste ugers tid. Det har været et lidt problemer med udstyr, men det ser godt ud nu.”


”Jeg ser frem til at skyde for Danmark. Jeg vil gerne afslut sæsonen stærkt. Og det vigtigste for mig er stærk skydning. All about the technique.” 
 

”Jeg tror, Tanja Jensen og Stephen Hansen er to gode bud på et par kommende europamestre.” 

bottom of page