EN HURTIG HISTORIETIME
Bueskydning er en af de ældste former for idræt, der stadig praktiseres. Kom med på en ultrakort rejse tilbage i tiden, når vi udforsker bueskydningens rødder i forskellige samfund rundt omkring i verden. Rejsen tager dig ikke blot gennem bueskydningens udvikling, men også gennem menneskehedens historie.
World Archery
World Archery
Overalt i verden er der fundet beviser på bueskydnings udbredelse.
Selvom brug af bue og pil sandsynligvis dateres tilbage til Stenalderen, var det tidligste folk, man ved har brugt bue og pil med henblik på jagt og krigsførelse de gamle egyptere, som tog bueskydning til sig for mindst 5.000 år siden.
I Kina kan bueskydning dateres tilbage til Shang-dynastiet (1766-1027 f.Kr). En stridsvogn fra den tid kunne rumme et tremandshold: En vognstyrer, en soldat og en bueskytte. Under det efterfølgende Zhou-dynasti (1027-256 f.Kr.) deltog adelsmænd i bueskydnings-turneringer suppleret med musik og elegante hilsener.
UDVIKLINGEN I ASIEN
Da kineserne introducerede bueskydning til [i] Japan i det 6. århundrede, havde det en afgørende indflydelse på senere etiketter og teknikker. En af Japans kampkunster var oprindeligt kendt som Kyujutsu (buens kunst) og kendes nu som Kyodo (buens vej).
Moderne Kyudo praktiseres primært som en metode til fysisk, moralsk og åndelig udvikling. Efter visse rituelle bevægelser går skytten til skydelinjen, hvor vedkommende fra en afstand på 28 meter skyder mod et mål på 36 cm i diameter, der er placeret i en overdækket sandbanke. Den anvendte bue er 2,21 meter lang og lavet af laminerede bambusbånd og træ.
I antikken blev buen mere brugt til personlige gøremål og jagt snarere end til krigsførelse. Bueskytter ses ofte gengivet på keramik fra den periode. Parthanierne var ryttere, der udviklede evnen til at svinge sig rundt i sadlen og skyde baglæns ved fuld galop.
Mellemøstlig overlegenhed i bueskydnings-udstyr og teknik fortsatte i århundreder frem. Med buer, som dem assyrerne og parthanierne brugte, erobrede hunnerkongen Attila og hans mongoler store dele af Europa og Asien, ligesom tyrkiske bueskytter slog korsfarerne tilbage. De asiatiske og tyrkiske komposit-buer var yderst effektive, og rekordskuddet med en sammensat komposit-bue var tæt på 820 meter, langt længere end engelske taks-buers rækkevidde.
MYTOLOGI
Bueskydningens popularitet afspejles i de mange ballader og folkeminder, som for eksempel Robin Hood, for at nævne det mest berømte folkesagn.
Der er også masser af henvisninger til bueskydning i græsk mytologi, hvor historien om Odysseus i Iliaden er et velkendt eksempel. Odysseus beskrives som yderst dygtig ud i bueskydningens kunst.
Odysseus’ hustru, Penelope, tænker, at hendes mand aldrig kommer tilbage efter 20 års fravær. Hun beslutter sig derfor til at afgøre, hvilken af hendes bejlere, der skal modtage hendes hånd ved at skyde med Odysseus’ bue. Imidlertid er Odysseus vendt tilbage fra den trojanske krig forklædt som hyrde, og er den eneste, der er i stand til at spænde sin egen bue og skyde en pil gennem tolv ringe. På denne måde beviser han for sin kone, hvem han er og besejrer alle dem, der har udnyttet hans lange fravær.
Engelsk litteratur hædrer langbuen for berømte sejre i slagene ved Crecy (1346), Poitiers (1356) og Agincourt (1415).
Den først kendte organiserede konkurrence i bueskydning blev afholdt i England i Finsbury i 1583 og omfattede ikke færre end 3.000 deltagere. På tidspunktet for 30 års krigen (1618-1648) var det klart, at buen som våben hørte fortiden til på grund af indførelsen af krudtet.
Siden da har bueskydning udviklet sig som både rekreativ og konkurrencepræget sport.
