top of page

ER DU CLEAN?

Dopingreglerne gælder for alle skytter og ikke kun eliten! Bueskydning Danmark anbefaler, at alle medlemmer henter Anti Doping Danmarks app. Det er et godt opslagsværk, hvor man kan undersøge, om fx en given medicin er på dopinglisten.

14550112267_bdc4fc81bb_b.jpg
document-symbol-with-text-lines.png

Jakob Wärme Lykke

camera.png

Stockfoto

Selvom bueskydning generelt ikke er en sport, man forbinder med doping, gælder de samme regler som i alle andre sportsgrene. Disse regler er fastsat af Den Internationale Olympiske Komite (IOC) og World Anti Doping Agency (WADA).


Har man som bueskytte fået medicin på recept fra sin læge, som er på dopinglisten, er det i nogle tilfælde nødvendigt at søge dispensation. Man bør derfor altid gøre sin læge opmærksom på, at man dyrker sport og undersøge om den aktuelle medicin er på Dopinglisten.
 

”Er man bruger af en medicin, der er på dopinglisten, er det skyttens eget ansvar at sikre tilladelsen til brugen af medicinen i forbindelse med idræt,” siger Kenn Romme, Sports- og udviklingschef i Bueskydning Danmark.
 

”Hvis man er i tvivl, er man meget velkomne til at kontakte Bueskydning Danmarks sportslige ledelse, ligesom Anti Doping Danmark altid er åbne for dialog,” siger han.


Der er mulighed for, at Anti Doping Danmark kan komme fordi til en træning og udbede sig prøver, ligesom de også kan gøre til stævner. I den forbindelse kan Anti Doping Danmark også teste for rusmidler.
 

Bueskydning Danmark opfordrer til, at man læser Udøverguiden, der er en guide til udøvere om antidoping-regler.

REN VINDER
Anti Doping Danmark har lavet E-læringsprogrammet ‘Ren vinder’, hvor man via syv moduler får grundlæggende viden om antidoping. Hvert modul tager 3-4 minutter at gennemføre.


Få en grundlæggende viden om antidoping ved at gennemføre e-læringsprogrammet
REN VINDER her.
 

Læs mere om antidoping på Bueskydning Danmark hjemmeside her.

Vi-samarbejder-med-ADD_SPOT_KVADRATISK_3
archery.png
bottom of page