THE DAMSBOS
Kender du det, når første date med din udkårne ender sammen med et helt landshold? Eller du må sige nej til et hus, fordi haven ikke er 70 meter lang? Her fortæller landsholdsskytterne og ægtefællerne Erika og Martin Damsbo om livet med hinanden og bueskydning.
.jpg)
Jakob Wärme Lykke
Privat
It’s now or never.
Erika Anear og Martin Damsbo stod ved en skillevej. De to compoundskytter fra henholdsvis Australien og Danmark havde datet i to år. Med postadresse på hver deres side af kloden var der tale om et vaskeægte langdistanceforhold.
Selvom det kunne virke som Mission Impossible, var de begge enige om, at de var nødt til at prøve det.
Turtelduerne så hinanden til World Cup-stævner og måske to eller tre gange mere om året, men med over 14.000 km imellem sig var det både dyrt og tidskrævende, når der skulle flettes fingre. Og tvivlen om hvorvidt forholdet kunne holde over så lang afstand lå og lurede.
Derfor havde de også sat sig selv en deadline, da de begyndte at date: Efter to år skulle en af dem flytte, ellers måtte de afslutte forholdet.
.jpg)
1. DATE… PÅ MANGEMANDSHÅND
Erika er bogstaveligt talt født ind i bueskydning. Hendes forældre mødte hinanden gennem bueskydning, og det er da også den eneste sportsgren, Erika rigtig er gået til.
”Jeg er faktisk ret ukoordineret. Jeg kan stadig ikke køre på cykel, som måske den eneste i Danmark. Jeg er ikke så atletisk, så bueskydning er en af de eneste sportsgrene, jeg rent faktisk kan finde ud af,” griner hun.
Hun begyndte at skyde, da hun var ti år gammel. Martin var ni. Han kom i gang med bueskydning, efter at han havde fået en legetøjsbue af sin nabo.
Da han havde mistet alle pilene rundt omkring i forældrenes have, måtte han ikke få nye pile af sin mor.
”Hun syntes åbenbart, det var farligt for omgivelserne,” griner Martin.
Heldigvis gik naboen til bueskydning og tog Martin med i den lokale klub, Broby Bueskytte Klub, og fra første pil var han hooked.
Derfra tog karrieren fart for dem begge. Nationale stævner blev til internationale turneringer, og snart var både Erika og Martin en fast bestanddel af verdenseliten med flere World Cup-deltagelser om året til følge.
Når man dyrker bueskydning på det niveau, som både Erika og Martin gør, er man ofte med til de samme stævner. Det er de samme folk, man møder rundt omkring i verden. Og det er oftest inden for bueskydning, at man har sine bedste bekendtskaber.
Det var da også til en World Cup i 2009, de lærte hinanden at kende. Det lå dog ikke i kortene fra starten af, at de skulle være mere end venner.
Men når man bruger meget tid sammen, lærer man hinanden at kende på godt og ondt, uanset hvor man er fra i verden. Og ligesom det nogle gange sker herhjemme i det lokale foreningsliv, opstår der engang imellem sød musik og kemi mellem mennesker.
Og i 2011 begyndte de at se lidt mere til hinanden.
”Vores første rigtige date var til World Cup i Las Vegas på en god restaurant på hotellet. Vi havde taget fint tøj på og fortalt de andre, at vi skulle ud. Fem minutter efter vi havde sat os ved bordet, dukkede hele det danske landshold op ved bordet ved siden af,” siger Erika.
Den noget utraditionelle første date tog dog ikke modet fra de nyforelskede bueskytter, der blev ved med at se hinanden, når tid og penge tillod det. Og to år senere stod de så ved skillelinjen.
.jpg)
FLYT ELLER SLUT
”Vi aftalte, at efter to år skulle en af os flytte, ellers måtte vi afslutte forholdet. Det ville være dumt at forsøge at blive ved med at date en på den anden side af planeten,” siger Erika.
.png)
”Da vi nåede til skillelinjen efter to år, sagde vi til hinanden, at det var nu eller aldrig”
- Erika Damsbo
”Vi blev enige om at dyrke forholdet mere seriøst og gå all in, eller også måtte det stoppe. Vi kunne ikke holde til at se hinanden to-tre gange om året,” siger Martin.
Det var Erika, der tog det store spring. Hun sagde sit gode job i medicinalindustrien i Australien op og flyttede til Danmark.
”Det tror jeg ikke, jeg havde kunnet klare. Jeg er jeg glad for, at hun gjorde det, for ellers er jeg ikke sikker på, at det var blevet til noget,” siger Martin.
”Vores skydekarriere vægter meget hos os begge to, så det var også et spørgsmål om, hvordan vi fik det til at gå op i en højere enhed. Ud fra Danmark kunne vi deltage i langt flere turneringer for den samme pris, som havde vi bosat os i Australien. I det store regnestykke er det gået op i en højere enhed,” siger han.
”Erika har slået mig mange gange i hovedet for at være for længe om at tage mig sammen,” siger Martin.
HVOR LANG ER HAVEN?
Parret bosatte sig i Danmark, i 2017 blev de gift, og Erika skiftede Anear ud med Damsbo. Når man spørger Erika og Martin Damsbo, hvor meget bueskydning fylder i deres hverdag, falder svaret prompte.
”Bueskydning fylder nok 100 procent i hverdagen bortset fra arbejde,” siger Erika.
”For Erika og mig er bueskydning, hvad det drejer sig om. Vi skyder, vi træner, vi rejser, vi spiser, vi sover, og så arbejder vi, så vi har råd til det,” siger Martin.
”Bueskydning er vores hobby. Vi planlægger vores ferier i forlængelse af World Cups. Vi har lige købt hus med bueskydning som vigtigste parameter,” siger Erika.
”Da vi ringede til ejendomsmægleren, var det første, vi spurgte om: Hvor lang er haven?,” siger Martin.
”Det første vi gjorde, da vi steg ud af bilen, var at tage afstandsmåleren frem og måle grunden. Var den ikke over 70 meter, så behøvede vi ikke at se huset. Dér kiggede ejendomsmæglerne altså en smule,” siger han.
”Det vigtigste for os var, at vi havde mulighed for at bygge træningsbane og have træningsfaciliteter, så vi stadig kan træne i den tid, hvor vi ikke arbejder,” siger Martin.
.jpg)
DON’T DATE AN ARCHER
Der er ingen tvivl om, at forholdet roterer på en akse om bueskydning. Og det er et must, forklarer ægteparret Damsbo.
”Du skal ikke forklare din partner, hvorfor du står og skyder klokken fire om morgenen. Hvis du bruger hvert eneste minut på bueskydning, kan du ikke være sammen med en, som ikke dyrker den samme sport. Man er nødt til det,” siger Erika.
”Når du dyrker bueskydning på eliteniveau, virker det oftest bedst, når du er sammen med en fra samme fold. Ellers kan folk ikke forstå det, når det er noget, som er så tidskrævende som bueskydning,” siger Martin.
”Vi bruger så meget tid og så meget mental energi på det hele tiden, at det giver en mere afbalanceret hverdag, at du ikke skal forklare tingene hele tiden. Din partner ved, hvad det handler om. Det er en ekstrem stor force. Du har hele tiden en, som forstår, hvad det er, det handler om,” siger han.
Og Erika og Martin bruger hinanden meget. Nøjagtig som præsten siger det ved vielsen, er det i med- og i modgang. Ved at rejse sammen til World Cups får de en masse fede oplevelser sammen, og når skydningen ikke lige fungerer og træningen er sur, har de en, som kan skubbe på.
”Når man bruger så meget tid sammen, så bliver man automatisk ekspert på den anden person. Så selvom man ikke nødvendigvis er ekspert på lige netop det, man arbejder med, så kan jeg hjælpe Martin, fordi jeg kender ham,” siger Erika.
”Der er en rigtig god forståelse for den anden. Når man har en dag, hvor intet bare virker, så er Erika god til at bakke op og lader mig rase ud over et lorteskud. Og hvis jeg ikke får taget mig sammen, så er hun god til at skubbe til på de rigtige tidspunkter,” siger Martin.
”Martin er perfektionist, og jeg er mere kaotisk. Nogle gange skal jeg arbejde mere på at være perfektionistisk, og han skal arbejde mere med at være en smule mindre organiseret. Vi balancerer hinanden godt,” siger Erika.
Balancen virker i den grad til at være intakt i år, hvor Erika og Marin kan fejre Bomuldsbryllup. Har bueparret så et godt råd til andre med en spirende kærlighed.
”Vi siger altid til andre, at de ikke skal date en bueskytte. Hvis du træner så meget, kan du ikke rigtig have et forhold til en udenfor sporten, for så ser du dem aldrig.”
