top of page

BUESKYDNING

JAGTEN PÅ DET PERFEKTE SKUD

Fra lukningstruet til liv og glade dage | Buens Dag i glimt | 5 skarpe til den nye sportschef 

VELKOMMEN TIL DET NYE BUESKYDNING

Så er ventetiden overstået – nu er det nye Bueskydning udkommet.
Med en ny redaktør – dermed også et nyt Bueskydning. Jeg håber, I kan lide det nye layout af bladet og finder artiklerne spændende.

 

I september/oktober bliver der afviklet 3 VM’er.
Det første var VM i 3D i Frankrig – et VM, der gik rigtigt godt for det danske landshold. Med rigtig gode præstationer, som på finaledagen ente med en flot 4. plads til det danske kvindehold, en sølvmedalje til Joszef i compound-klassen og ikke mindre end et verdensmesterskab til Zibrandt i instinktiv-klassen. Et meget flot VM af det danske landshold!

 

Mens denne leder bliver skrevet, afvikles Ungdoms VM i Argentina – vi vil følge de danske skytter med spænding.

 

Senior VM i Skive bliver afholdt i Mexico, og I kan i bladet læse skytternes egne forventninger til deres VM – jeg håber, I får jeres forventninger opfyldt, vi vil alle spændt følge jeres deltagelse ved VM.

 

I 2016 vedtog Danmarks Idrætsforbund (DIF) et nyt støttekoncept, så vi i stedet for bagudrettet tilskud nu får pengene til udvikling igennem vores strategiplaner.

Der er i Bueskydning Danmark blevet lavet et rigtigt godt strategiarbejde, og vi er nu klar til fra 2018 at komme i gang med at føre planerne ud i virkeligheden i samarbejde med jer alle sammen.

 

Den 29. oktober afholder vi ”formandsmøde”, hvor vi inviterer to bestyrelsesmedlemmer fra hver klub til møde under lidt mere uformelle rammer end vores forbundsmøde er.

Et af hovedtemaerne på dette års formandsmøde er forbundets økonomi. Vi vil gerne have en diskussion i gang om, hvordan vi bruger pengene i forbundet, og dermed håber vi også, at klubberne vil få en større indsigt i forbundets økonomi.

 

Det er nu ca. et halvt år siden, at vi afholdte forbundsmødet i Odense, hvor jeg blev valgt til ny formand efter Rolf Lind. Det har været et meget spændende første halvt år – og tak for modtagelsen, når jeg er kommet rundt i landet. Jeg skal ikke ligge skjul på, at der har været et par uforudsete bump undervejs (andre vil kalde dem udfordringer), så på nogle områder er vi ikke kommet så langt, som jeg havde håbet.

 

Men bestyrelsen og forbundets ansatte gør alle stort stykke arbejde, så vi kommer i mål med vores planer.

De bedste hilsner

Morten Holm-Nielsen,

Formand i Bueskydning Danmark

Verdensetteren Sarah Sönnichsen:

DET KRÆVER BLOD, SVED OG TÅRER AT ARRANGERE DM -

OG DET ER DET HELE VÆRD

STOR VM-OPTAKT:

ALLE 12 SKYTTERS FORVENTNINGER

OKTOBER || 2017 || MEDLEMSBLAD FOR BUESKYDNING DANMARK || 74. årgang || Udgives digitalt || ISSN: 0901-4055

UDGIVER: Bueskydning Danmark, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

KONTAKT OPLYSNINGER: T:: 4326 2728 | W: www.bueskydningdanmark.dk | @: info@bueskydningdanmark.dk

REDAKTION OG LAYOUT: Jakob Wärme Lykke | T: 2230 8227 | @: bladet@bueskydningdanmark.dk

FORSIDE: WORLD ARCHERY

bottom of page