BRING BUESKYDNING IND I VALGKAMPEN
Hvordan ser det ud med forholdene for bueskydning i din klub? Kunne I godt bruge nogle bedre forhold, mere plads eller noget helt tredje? De danske bueskyttelaug kan få meget ud af at blande sig i kommunalvalget. DIF har lavet en oversigt med gode råd til, hvordan foreninger får hul igennem til politikerne og får deres mærkesager på den politiske dagsorden.
DIF // Jakob Wärme Lykke
DIF // Bueskydning Danmark
Den 17. november 2017 er der kommunalvalg i landets 98 kommuner. Men har valget og den forudgående valgkamp nogen betydning for idrætsforeningerne?
”Ja, den har kæmpe betydning,” lyder det med bestemthed i stemmen fra Lasse Lyck, der er ansvarlig for DIF’s arbejde med kommunalvalget.
”Det er kommunerne, der er idrætsforeningernes vigtigste samarbejdspartner. Kommunerne udbetaler lokale- og aktivitetstilskud, men det er også dem, som bygger idrætsfaciliteter, giver tilladelser til idrætsarrangementer og udstikker rammerne for samarbejdet mellem foreningerne og skoler. For bare at nævne nogle eksempler,” siger Lasse Lyck og fortsætter:
”Derfor er det vigtigt, at foreningerne og idrætsrådene kommer på banen allerede nu. At de får gjort politikerne opmærksomme på foreningernes udfordringer, ønsker og drømme, så politikerne kan tage disse input til sig og gøre dem til deres egne”.
98 forskellige valg
Op til et folketingsvalg er DIF altid på banen med sine mærkesager og har møder med partiledere. Det har blandt andet været medvirkende til, at foreningsidrætten har fået et tydeligt aftryk i det nuværende regeringsgrundlag.
Men kommunalvalg er noget helt andet. Her er der tale om 98 forskellige valg, og foreningernes vilkår og udfordringer er forskellige fra kommune til kommune og fra by til by. Det er foreningerne og idrætsrådene, der er eksperterne i deres egne lokalområder, og derfor er det dem, der skal på banen. Det gælder også de danske bueskytter.
Til det formål har DIF udarbejdet temasiden www.dif.dk/kv17. Her kan foreningerne hente gode råd til at begå sig i en kommunalvalgkamp. Det bliver blandt andet beskrevet, hvordan idrætsforeningerne kan identificere deres mærkesager, hvordan de kommer i kontakt med politikerne og medierne, og hvordan de kan bruge de sociale medier til at få skabt fokus på den situation, som de befinder sig i.
Initiativ betaler sig
Der er ingen grund til at holde sig tilbage.
”Det betaler sig at blande sig. Det viser erfaringerne fra kommunalvalget i 2013, hvor idrætspolitikken fyldte meget. Politikerne er lydhøre, når en formand for en idrætsforening henvender sig. Vedkommende repræsenterer mange medlemmer og skaber nogle aktiviteter i lokalsamfundet, som politikerne sætter stor pris på – uanset om de tilhører rød eller blå blok,” siger Lasse Lyck.
Bueskydning Danmark har 66 klubber og 3.600 medlemmer. Hvis et stort antal af dem engagerer sig i valgkampen, så er Lasse Lyck ikke i tvivl om, at de vil kunne gøre en stor forskel for foreningsidrættens vilkår sammen med den øvrige DIF-idræt, der dækker over 9.000 foreninger.
”Hvis alle løfter, er idrættens stemme utrolig stærk, og vi er stærkest, når vi står sammen. Derfor er min opfordring og mit råd, at foreningerne skal skabe alliancer med andre foreninger, med idrætsråd og eventuelt også med interessenter, som de har sammenfaldende interesser med, men som ikke nødvendigvis kommer fra idrætsverdenen. Det kan være spejdere og lignende,” siger Lasse Lyck og understreger, at det er tid til at komme i gang, selvom valget først finder sted sidst på efteråret.
”Lokalpolitikerne er i øjeblikket på udkig efter de mærkesager, de vil føre valgkamp på. Derfor er det meget vigtigt, at foreningerne henvender sig nu. Henvendelsen kan være en indbydelse til et stort anlagt debatarrangement, men den kan også bare have karakter af en simpel e-mail,” understreger Lasse Lyck
KOMMUNEUNDERSØGELSEN
DIF offentliggør op til kommunalvalget ny stor idrætsundersøgelse af landets 98 kommuner.
Her bliver samtlige kommuner rangeret i forhold til, hvor gode rammerne og vilkårene er for idrætten. Kommunerne bliver vurderet på 22 forskellige parametre inden for faciliteter, økonomi, frivillighed og idrætspolitik.
Undersøgelsen er en gentagelse af den undersøgelse, som DIF gennemførte forud for kommunalvalget i 2013. Dengang var undersøgelsen stærkt medvirkende til at få idrætspolitikken centralt placeret i valgkampen, og det kommer den også til at være i år.
Undersøgelsens resultater førte til nyhedshistorier, debatindlæg, politiske reaktioner og konkrete politiske handlinger til glæde for foreningsidrætten.
1) Gør noget. Måske er du til den lille model, hvor du sender en mail til en politiker. Måske er du til en stor strategisk indsats, som kræver samarbejder, kommunikation på flere platforme og store vælgermøder. Vælg den model, der passer til dig og din forening, og som du er mest komfortabel med.
2) Find tre gode mærkesager. Hvis du kommer med alt godt fra havet, så virker det ikke. Vælg mærkesager, som betyder mest for foreningen, og som er realistiske at få gennemført.
3) Benyt sociale medier. Tidligere var det nødvendigt at gå via medierne, hvis politikere skulle gøres opmærksom på foreningers ønsker og behov. I dag kan foreningerne benytte deres egne (sociale) medier til at komme i kontakt med politikerne.
4) Skriv til lokalaviserne. Lokalaviserne – og især de husstandsomdelte ugeaviser – vil ofte være interesseret i at bringe omtale af de lokale idrætsforeningers vilkår. Et godt billede vil ofte være afgørende for, om en henvendelse til aviserne resulterer i omtale.
5) Find sammen med andre. Oftest vil ens budskab have mere vægt, hvis man får andre parter med på vognen. Det kan være andre idrætsforeninger, men det kunne også være eksempelvis spejderorganisationer. De lokale idrætsråd kan være med til at skabe et overblik og samle kræfterne om centrale budskaber.
