top of page

VM-OPTAKT: ALLE 12 DANSKE SKYTTERS FORVENTNINGER

Mexico danner rammerne om VM i recurve og compound den 15.-22. oktober. Hør hvad samtlige 12 danske skytter forventer af dem selv.

Jeg ser mest frem til bare at komme ud og skyde mod de andre gode skytter og glæder mig til nogle forhåbentlig gode matcher. Jeg forventer at gå ud og levere et godt stykke arbejde med det rigtige fokus hele vejen igennem.

Hvordan vurderer du dine medaljechancer?
 

Det er svært at sige. Jeg føler, vi er 20 skytter, der kan gå ud og slå terning om det.

”Jeg føler mig ret godt skydende i øjeblikket. Det bedste i denne sæson.”

MAJA JAGER

Jeg har hele den her sæson haft problemer med mine buer. Derfor har jeg været meget frustreret, hvilket ikke har været godt for min skydning. Jeg har efter fem måneder langt om længe fået styr på en af mine buer. Så jeg er ved at komme tilbage, men det har påvirket mig mentalt, og jeg føler mig derfor ikke helt godt skydende.  

 

Jeg har som sagt ikke haft den bedste sæson indtil videre i år. Det gør også, at jeg ikke har nogen forventninger til mig selv lige nu. Jeg har nogle drømme, men det er ikke nogle, jeg deler lige nu.

Hvordan vurderer du dine medaljechancer?
 

En individuel medalje er langt væk for mig. Hvis vi finder den gode dag i hold, alle tre, så er der mulighed for, at vi kan gå langt der, og måske komme til medalje-kampene.

”Jeg ser rigtig meget frem til at skulle skyde hold med mine holdkammerater. Det synes jeg altid er en stor oplevelse.”

ANNE MARIE LAURSEN

Jeg glæder mig til bare at komme frem til Mexico og skyde. Hvad der så sker, får vi at se. Jeg føler mig godt skydende i øjeblikket. Der er selvfølgelig altid nogle ting, der skal rettes eller ændres, men i det store hele er jeg tilfreds.

Hvordan vurderer du dine medaljechancer?
 

Der er rigtig mange dygtige skytter, der skal med til VM, så jeg tager bare en match ad gangen.

”Så længe jeg kan holde formen under pres, vil det være en rigtig god start.”

TANJA JENSEN

Jeg føler, at min skydning har været rigtig fin i forberedelserne frem mod VM.

VM er jo et stævne som alle andre. Men jeg ser rigtig meget frem til at opleve Mexico City og forhåbentlig få set noget af deres kultur.

Hvordan vurderer du dine medaljechancer?
 

Hvis alt går efter planen, og jeg kan holde samme niveau som resten af året, er en medalje ikke utænkeligt.

”Mine forventninger til min egen præstation er at holde samme niveau, som jeg har haft ved det sidste års World Cups. Det skulle forhåbentlig gerne være et sted i top 8.”

ANDREAS DARUM

Lige nu er jeg ok skydende, tror jeg. Det er svært for mig at sige, da der er stor forskel på, hvordan jeg skyder til træning i forhold til stævner. Det handler bare om, at få nogle gode skud ind til træning og arbejde på de ting, jeg skal.

Jeg hader generelt bare ventetiden og spændingen op til et stævne. Jeg prøver at lade være med at tænke for meget over det.

Hvordan vurderer du dine medaljechancer?
 

Jeg vil gøre mit bedste, og hvis det er godt nok, er det godt nok. Hvis det ikke er, er det ikke.

”Hvis jeg skal være helt ærlig, ser jeg nok mest frem til, det er slut. Så ved jeg, hvordan det er gået, og om jeg kan være tilfreds med det.”

SARAH SÖNNICHSEN

Jeg skyder rigtig godt pt. og er ganske tilfreds med det hele. Jeg har haft lidt ferie efter World Cup-finalen og har arbejdet med at komme tilbage på helt samme niveau. Jeg glæder mig til, at VM starter. Det er endnu et stort stævne, og det bliver sjovt at se hvordan det går. Jeg har ikke rigtig nogen forventninger endnu.

Hvordan vurderer du dine medaljechancer?
 

Jeg har gode medaljechancer. Men bueskydning er en svær sport at tippe på, da man ikke rigtig kan planlægge at formtoppe, da det i bueskydning ikke bare kræver, at man kan bygge sin fysiske form op til et givent tidspunkt. Så jeg vil gøre mit bedste og sige, hvad Caroline Wozniacki altid siger: Jeg tager én kamp af gangen.

”Jeg har mellem 25-30 internationale stævner om året, som alle betyder noget for mig. Men jeg skyder godt, er nummer 1 i verden og regerende verdensmester, så mon ikke det hele nok skal gå godt.”

STEPHAN HANSEN

Det har været en travl sæson, og vi har arbejdet på at finpudse nogle ting. Jeg fokuserer på en god og stærk træning og teknik. Jeg ser mest frem til skydning i sol og varme i Mexico med holdpigerne.

Hvordan vurderer du dine medaljechancer?
 

Jeg tror, vi har en god chance for at tage guld i holdkonkurrencen. Individuelt vil jeg gerne slutte i top 16.

”Holdet har arbejdet meget hårdt i et helt år, og vi har høje ønsker om en guldmedalje.”

ERIKA DAMSBO

Lige pt. arbejder jeg en del med teknikken, og det går planmæssigt fremad mod VM. Teknikken er ved at være godt på plads, det samme er fysikken, så jeg håber på at finde det sidste, som ellers har manglet hele sæsonen.

Jeg ser meget frem til vejrforholdene. Jeg har skudt i Mexico fire gange før, og det er næsten altid dejligt vejr, så vi kan lave noget god bueskydning. De mexicanske arrangører sørger altid for en fantastisk atmosfære til deres stævner.

Hvordan vurderer du dine medaljechancer?
 

Den er meget svær. Niveauet er så sindssygt højt i herre compound igen i år. Det er ikke nok at skyde godt, man skal skyde rigtig godt og have en lille portion held også. Men jo mere vi træner, jo heldigere bliver vi. Så hvis alt falder rigtigt på dagen så ser jeg da gerne en chance for en podieplads individuelt.

Anderledes ser det ud i holdkonkurrencen, hvor jeg nok vil være skuffet, hvis vi ikke kommer på podiet. Så der er store forventninger.

”Hele sæsonen har været præget af en masse lige ved og næsten. Så efter sidste World Cup har jeg brugt meget energi på at optimere både teknik og fysik for at være klar til VM.”

MARTIN DAMSBO

Det har været godt at komme hjem til Korea igen efter et længere ophold i Danmark, og skydningen er faldet mere på plads.

Det er første gang for mig i Mexico City. Så jeg glæder mig til at se omgivelserne, og naturligvis glæder jeg mig til at komme i gang med VM-konkurrencen.

Hvordan vurderer du dine medaljechancer?
 

Det er svært at snakke medaljer, men jeg håber på det bedste.

”Forberedelserne til VM har været gode, så jeg forventer at min præstation afspejler sig derefter.”

JOHAN WEISS

Jeg føler at min skydning går godt for tiden. Der er dog lidt teknik, som lige mangler at falde helt på plads. Mine forventninger til mig selv er, at jeg gennemfører min rytme og min teknik uanset hvad. Og hvis jeg gennemfører det, forventer jeg en placering midt i feltet.

Jeg ser mest frem til er at prøve mig selv af på internationalt niveau.

Hvordan vurderer du dine medaljechancer?
 

For at være realistisk er mine medaljechancer ikke gode. Men alt kan ske, alle kan slå alle på den rette dag. Selvfølgelig går jeg efter et resultat, ellers skal man ikke være der.

”Jeg har præsteret på højt niveau nationalt, og derfor glæder jeg mig til at se, hvad det rækker til på højeste niveau internationalt.”

ASKE HALSKOV

Jeg føler mig OK kørende lige pt. Jeg har nogle ting, som jeg arbejder med, så jeg forhåbentlig kan ramme dagen til VM. Derudover glæder jeg mig til at opleve, hvordan Mexico er som land. Ud fra mine resultater til de seneste World Cups håber jeg at kunne ligge i top 30.

Hvordan vurderer du dine medaljechancer?
 

Jeg har aldrig været i en medaljematch udendørs. Men rammer jeg dagen, hvor det bare kører, kan jeg godt have en chance for at nå en til medaljematch til VM.

”Dette er mit første VM, så jeg er meget spændt på, om det er anderledes end World Cups. Jeg ser frem til at skyde mod de bedste.”

RANDI DEGN

Jakob Wärme Lykke

World Archery

Det er mit første udendørs verdensmesterskab, så det ser jeg meget frem til. Samtidig er det første gang, jeg skal rejse med landsholdet, hvor der er fuldt hold med i alle discipliner. Desuden glæder jeg mig til at se Mexico City. Målet er, at kvalifikationen bliver god nok til, at første finale runde kan blive en lige kamp. Herudover håber jeg, at vi kan kvalificere holdet i top 16.

Hvordan vurderer du dine medaljechancer?
 

Meget små, desværre

”Jeg har det sidste stykke tid arbejdet med et par detaljer i min skydning. Disse detaljer er begyndt at falde på plads, så jeg begynder at føle mig klar til VM.”

STEFFEN THORKILDSEN

bottom of page