top of page

BLIVE VERDENSMESTER I 3D

Danmark havde et fremragende VM i 3D i Avignon i Frankrig. Zibrandt Christensen blev verdensmester i instinktiv-klassen, Joszef Csikos vandt VM-sølv i compound, mens de danske damer blev nummer 4. Her fortæller Zibrandt Christensen, hvordan det føles at blive verdensmester i 3D.

Jakob Wärme Lykke

Peter Arlekrans

Fortalt af Zibrandt Christensen

Jeg følte mig faktisk ikke så godt skydende, lige inden vi tog afsted. Jeg vandt ikke DM. Men lige dér prøvede jeg også noget nyt udstyr af. Men jeg fandt tilbage til det gamle udstyr, en uge inden vi tog afsted. Det har jeg heldigvis nemt ved.

Inden VM havde jeg tænkt, at hvis jeg kunne få en Top 10-placering, ville jeg ikke være helt utilfreds. Måske endda Top 8, som jeg havde til EM.

Jeg havde trænet lige så meget, som jeg kunne frem mod VM, men ikke noget ud over det sædvanlige.

 

Jeg havde gået nogle runder med enkeltpilsskydning. Normalt skyder vi to pile. Ved enkeltpilsskydning ved man, at det er den ene pil, der tæller. Det har været med til at hjælpe mig. Jeg udfordrede mig selv, så jeg blev ikke chokeret, da jeg kom ud for det til VM. Mange havde lavet den forkerte indstilling og blev overrasket over, hvor langt der var til dyret. Dér tænkte jeg – det er et fedt skud.

Vi blev tre timer forsinket i Kastrup. Og så blev vores connecting flight også forsinket, så vi var først fremme på hotellet i Avignon ved 2-3-tiden om natten. Vi skulle op klokken 6 til morgenmad og akkreditering og havde kun den ene dag til officiel træning. Vi var alle sammen tidligt i seng om aftenen.

 

Det var en god bane, en rimelig nem bane. Men jeg følte mig ikke helt klar i hovedet på førstedagen, fordi vi kom så sent frem. Jeg synes ikke, jeg skød særligt godt. Dag to kørte det bedre. Det kørte bedre dag for dag og lignende mere det, jeg skyder herhjemme.

Dyrene faldt meget ind med farverne i naturen dernede. De var lidt svære at skyde nogle gange. Vi kendte ikke størrelserne på dyrene. Banen var rigtig godt sat ud. Der var gode udfordringer, og arrangørerne havde brugt alt, hvad der kunne snyde en med hældninger og skråninger og stillet dyrene skråt og fra mørkt til lyst og lange skud – der var det hele, som der skal være til et VM.

 

Jeg kan godt lide et lidt lukket og kuperet terræn, det er mere mig end åbne mål. Så det passede mig fint.

Sådan føles det at...

Da jeg kom frem til 1/16-finalen, hvor man kun har én pil, prøvede jeg kun at tænke på min egen score. Jeg gik ind i en boble og lukkede alle de andres pile ude og tænkte kun på en pil ad gangen. Jeg prøvede at beholde de tanker i hovedet, jeg kunne bruge til noget. Og dem, jeg ikke kan bruge til noget, forsøgte jeg at lukke ude, så jeg ikke sejlede rundt med de gale tanker, når jeg skulle skyde.

 

Om morgenen, hvor jeg skulle kvalificere mig til enten guld- eller bronzefinalen, var jeg meget nervøs. Jeg var nødt til at skyde med en handske på min buearm, forbi mine hænder svedte så meget. Da først jeg vidste, at jeg var i guldfinalen, var jeg meget mere afslappet. Jeg vidste, at jeg i hvert fald ville vinde en medalje.

 

Jeg tænkte bare, at jeg skulle lave nogle ordentlige skud. Jeg vidste, at hvis jeg udførte det ordentligt, så rammer jeg også nogenlunde. Så kunne det ikke gå helt galt.

 

Da jeg skal sende den sidste pil afsted i finalen, lander der en flue på min pilespids. Så jeg vælger at tage buen ned, selvom jeg kun har 20 sekunder tilbage at skyde i. Jeg følte mig rimelig presset på tid lige der. Hvad er chancen for, at der lander en flue på min spids i mit livs vigtigste skud, så jeg ikke kan tage sigte. Den flue skulle bare ikke ødelægge mit VM. Havde jeg sluppet, havde det kostet mig sejren. Men jeg laver en 5’er, og så er den hjemme.

 

Først og fremmest tænkte jeg: Var det det? Så kom alle tankerne, som jeg havde lukket ude. Det var helt surrealistisk at være blevet verdensmester. Det tog noget tid at synke ind. Men der er ingen tvivl om, at det er stort. Det er fantastisk

Hvad er chancen for, at der lander en flue på min spids i mit livs vigtigste skud, så jeg ikke kan tage sigte.

- Zibrandt Christensen, verdensmester

bottom of page